Kursus i Livsstilsmedicin

Ét af DSLMs formål er at videreuddanne sundhedsprofessionelle i livsstilsmedicin for herved at fremme folkesundheden i Danmark. Derfor er vi glade for nu at kunne tilbyde Danmarks første kursus I livsstilsmedicin. 

På kurset vil vi over en weekend gå i dybden med, hvordan det er muligt via kost og andre livsstilsændringer at minimere de gængse risikofaktorer for sygdom, herunder kolesterol, vægt, blodtryk, inflammation eller blodsukker. Kurset er bygget op med fokus på at give specifikke kompetencer til at vejlede patienter igennem livsstilsforløb. Der vil således være både teori og fokus på praktiske kundskaber i køkkenet samt de psykologiske faktorer, der kan besværliggøre livsstilsændringer.

Alle aspekter af livsstilsmedicin vil blive berørt, der vil dog være et overvejende fokus på kost, da det er den faktor, der betyder mest, og som der er mest forvirring om.

Kurset afholdes på den smukke bed & breakfast “Bakkegården” på Møn. Der vil være fuld forplejning med lækker plantebaseret mad. 

Kurset vil også være en god mulighed for at møde andre sundhedsprofessionelle, som brænder for livsstilsmedicin. Der vil være fokus på gode, faglige diskussioner og erfaringsudveksling, hvorfor deltagerantallet begrænses til max 14.

Hvem kan deltage

Alle som har gennemført en sundhedsvidenskabelig uddannelse på minimum bachelorniveau.

 

Hvor og hvornår

Bakkegården. Busenevej 64, Busene. 4791 Borre. 

https://www.bakkegaarden64.dk/

Tjek ind imellem kl 9-10 lørdag d. 20 marts. Slut kl 16.30 søndag d 21. marts.

 

Priser (alle inklusiv overnatning på enkeltværelse og fuld forplejning) 

Normalpris medlem: 3600 kr

Normal pris ikke-medlem: 3900 kr

Early bird pris medlem (før d. 1/2): 3300 kr

Early bird pris ikke-medlem (før d. 1/2.): 3600 kr

Overskud fra kurset vil være medvirkende til, at DSLM kan lave langt flere aktiviteter i det kommende år. Så udover at lærerigt kursus, vil deltagelse også være en stor hjælp for foreningen.

 

Tilmelding sker via mail til kontakt@dslm.dk og skal indholde navn og profession samt gerne et par linjer om dig selv. Ved tilmelding modtager du en mail vedrørende betaling.

Undervisere

Tobias Schmidt Hansen

Læge og medforfatter til “Den plantebaserede kost”. Arbejder til dagligt i en almen praksis som en del af speciallægeuddannelsen i almen medicin. Derudover foredragsholder og formand for “Dansk selskab for livsstilsmedicin”.

 

 

Tina Beerman

Uddannet klinisk diætist og cand. scient. i klinisk ernæring og har arbejdet som diætist i hospitalsvæsenet igennem 11 år, heraf 10 år som ledende diætist på Aalborg Universitetshospital. Har nu egen praksis og vejleder her klienter i at omlægge til en sundere livsstil med fokus på plantebaseret kost. Er desuden certificeret kundaliniyoga instruktør.

 

 

Janni Nielsen

Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med sundhedsfremme, forebyggelse og formidling som linje. Har i mange år haft maden som fokus og har bl.a. arbejdet som opskriftudvikler for et firma i USA. Janni kommer til at undervise i den praktiske del af kurset, som primært kommer til at være i køkkenet. 

 

Foreløbigt program

Fredag

Kl 9-10 Tjek in

Kl 10-11 Introduktion til begrebet livsstilsmedicin og danskernes sundhedstilstand

Kl 11-12 Den indledende livsstilssamtale

Kl 12-14 Praktisk madlavning og frokost

Kl 14-15 Makro og mikronærringsstoffer

Kl 15-15-30 Hypertension

Kl 15.30-16 Pause

Kl 16-17.30 Kolesterol og blodsukker

Kl 17.30-18.30 Pause

Kl 18.30-19-30 Aftensmad

 

Lørdag

Kl 7-8 Valgfri yoga

Kl 8-9 Morgenmad

Kl 9-10 Vægt

Kl 10-11 Fordøjelse og mikrobiota

Kl 11-11.30 Den opfølgende livsstilssamtale

Kl 11.30-12 Inflammation

Kl 12-14 Praktisk madlavning og frokost

Kl 14-15 Kræftforebyggelse

Kl 15-15-30 Den afsluttende livsstilssamtale

Kl 15.30-16 Afrunding og evaluering